Pumpestation –

service og reparation

En pumpestation er hjertet i mange industrielle og kommunale afløbssystemer. Den sørger for, at spildevand og regnvand ledes sikkert væk – selv fra områder, hvor terrænet ikke tillader naturligt fald. Derfor er det vigtigt, at systemet fungerer døgnet rundt.

Hos Hørning Installation har vi stor erfaring med installation, pumpeservice og reparation af pumper i alle typer pumpestationer. Vi servicerer erhverv og industri i Hørning, Hasselager, Skanderborg og omegn – og vi ved, hvor vigtig en velfungerende pumpestation er for en stabil drift.

Undgå driftstop og skader – de typiske problemer

Hvis en pumpestation svigter, kan det føre til store problemer: opstuvning, lugtgener, vandskader og i værste fald miljøforurening. Det er således vigtigt at være opmærksom på typiske fejl – samt at få dem løst i tide. Vi rykker ofte ud til:

  • Tilstoppede pumper og ventiler
  • Driftsstop på grund af defekte motorer
  • Problemer med flydere, styring og elinstallation
  • Slidte pakninger og utætheder

Med en hurtig indsats kan vi ofte undgå, at problemet udvikler sig – og vi giver altid en ærlig vurdering, hvis pumperne bør skiftes.

Grundig pumpeservice

Som erfaren installatør kan vi tilbyde grundig og professionel pumpeservice, hvor vi gennemgår både det mekaniske og det elektriske. Vores teknikere er specialister i både VVS og el – så du får en samlet løsning.

En typisk service indeholder:

  • Rensning og kontrol af pumper og ventiler
  • Smøring og inspektion af bevægelige dele
  • Tjek af styringer, alarmer og eltavler
  • Måling af strømforbrug og testkørsel
  • Rapportering og rådgivning om fremtidigt vedligehold

Vi tilbyder også faste serviceaftaler – tilpasset dine behov og krav – så du kan koncentrere dig om driften, mens vi passer teknikken. Kontakt os, så tager vi en snak om muligheden for pumpeservice.

Døgnvagt og hurtig udrykning – vi er klar, når det haster

Vi ved, at problemer med en pumpestation sjældent opstår på et belejligt tidspunkt. Derfor tilbyder vi døgnvagt og hurtig udrykning ved akutte hændelser. Hvad enten det er midt om natten, i weekenden eller på en helligdag, kan du regne med os.

Vores biler er udstyret med reservedele og værktøj, så vi kan løse de fleste problemer på stedet. Vi har erfaring med mange forskellige fabrikater og modeller – og vi går aldrig før opgaven er løst. Med os som partner er du sikret driftssikkerhed og ro i maven, hele døgnet rundt.

Kontakt os for at høre mere!

Står du med en defekt pumpe, et driftsstop eller ønsker du en fast pumpeservice? Så kontakt Hørning Installation – vi er autoriseret el- og vvs-installatør og specialister i både reparation af pumper og løbende vedligehold af pumpestationer.

Vi hjælper industri og erhverv i Hørning, Hasselager, Skanderborg og omegn – og vi står altid klar med faglig rådgivning og en hurtig indsats. Ring på telefon 86 92 10 17 eller send en mail tilpost@h-inst.dk – så tager vi en uforpligtende snak om din pumpestation.